I H. C. Andersens fodspor
Tilbage til 1859
Da H. C. Andersen i 1859 var på sin store Jyllandsrejse, var Nørre Vosborg et af de første steder, han gjorde et længere stop. Eventyret ‘Historien fra klitterne’ er helt tydeligt inspireret af besøget hos familien Tang, der ejede herregården på dette tidspunkt. Nyd den danske sommer med et besøg i Vestjyllands smukke natur og i H.C.Andersens fodspor.
Tredages ophold med H. C. Andersen i centrum
Her et forslag til et ophold i den vestjyske natur. Prismæssigt kan du tage udgangspunkt i et specialophold på Nørre Vosborg til
1.495 kr. pr. person i db. værelse for to overnatninger, morgenmad og 2-retters aftenmenu begge dage og supplere med tilkøb af kaffe og kage, madkurv, flere retter mm. Med hensyn til overnatning og forplejning kan Hotel Nørre Vosborg kontaktes for de nærmere detaljer.
Tirsdag
Opholdet kunne begynde med kaffe og kage i de smukke herregårdsstuer. Her kan du læse H. C. Andersens dagbog fra han ankom til Nørre Vosborg den 5. juli og til da han rejste igen den 21. juli 1859.
Kl. 19 serveres en 2 retters aftenmenu i restaurant.
Natten tilbringes i de helt nyindrettede værelser med den skønneste seng og med en stilhed, som er forunderlig.
Onsdag
Efter morgenmaden onsdagen går turen med madkurv på egen hånd til Husby Klit eller til Lærkehøj i Stråsø Plantage – alt afhængig af vejr, vind og temperament.
Beskrivelse af turen til Husby Klitplantage - klik her.
Husby Klitplantage blev etableret i anden halvdel af 1800-tallet, da man prøvede at bekæmpe sandflugten. I dag er den en 1.100 ha stor blanding af klit, strand, løvskov og nåleskov, der bare venter på at blive opdaget. Turen til Husby Klit er en fantastisk smuk tur i et uberørt klitlandskab og med havets horisont for sit øje. Man får en fornemmelse af at rejse tilbage i tiden – og kan for sit indre blik se H.C.Andersen’s silhuet for sig.
Beskrivelse af turen til Lærkehøj - klik her.
Lærkehøj ligger i Stråsø Plantage, som H.C. Andersen besøgte og digtede om. Turen til Lærkehøj er en tur i det særegne hede- og skovlandskab med en ro, som sjældent findes.
Er man ikke til vandreture, er der naturligvis også mange andre muligheder fx et besøg på Hornvarefabrikken, en tur til kunstbyen Holstebro og meget andet.
Kl. 13.30 er der guidet rundvisning på Nørre Vosborg, hvor fortællingen om Nørre Vosborgs mere end 700 års historie bliver foldet ud. (hver ons i juli, aug og sept). 75 kr. i entré. Købes på stedet.
Efter rundvisning er der kaffe og kage i restauranten.
Om aftenen serveres en 2 retters menu i restauranten.
Torsdag
Opholdet slutter torsdag morgen efter en skøn morgenbuffet.
Nørre Vosborg Vembvej 35 7570 Vemb T 9748 4897 F 9748 4896 info@nrvosborg.dk