historie_left-mn

NYHEDSBREV

Få vores nyhedsbrev og bliv opdateret på arrangementer, historier og udstillinger.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Historie
H. C. Andersen

“[…] engang skal der komme vesterfra en mand svøbt i en blå kappe, som skal bringe tårnet til hældning og fald.”

Sådan lød en dunkel spådom om den oprindelige Vosborgs endeligt. Spådommen blev angiveligt givet til én af de første kendte ejere Niels Bugge i 1300-tallet og gjaldt den borg, han byggede i 1341. Og ganske rigtigt; i 1593 skyllede en kæmpe stormflod ind over gården, som blev smadret i bund og grund.

I mellemtiden var herregården i Predbjørn Gyldenstjernes ejertid i 1570’erne blevet flyttet til dens nuværende, mere sikre placering længere inde i landet. Senere har familien de Leth (1707–1778) og Tang-familien og dens efterkommere (1786-2004) ejet Nørre Vosborg.

H.C. Andersen på Nørre Vosborg
I 1800-tallet har flere prominente gæster besøgt den prægtige herregård. Bl.a. var H.C. Andersen på sommerophold her i 1859, hvor han fik tid til at digte, lave papirklip og fantasere om stedets mange spøgelser.

”Gårdens Kapel er forandret til Gjæsteværelse; der sover jeg. En hvid Dame viser sig på dette Sted, men hun har ikke besøgt mig; hun ved vel, at jeg lider spøg, men ikke Spøgeri.”  – H.C. Andersen

Hvor kommer navnet fra?
Det lidt særlige navn ”Vosborg” nævnes første gang i et bevaret dokument fra 1299, hvor der fortælles om en borg med navnet Osborg. Os betyder åmunding eller udløb af vand og det henviser til den første borg på stedet, som var placeret ved Storåens udmunding i Nissum Fjord.

Nørre Vosborg er én af landets mest undersøgte herregårde. Vi kan anbefale det flotte 2-binds værk om herregårdens mere end 700 år lange historie. Politiken skrev “Formidabelt herregårdsværk sætter nye standarder for kulturformidling”, og gav værket 6 hjerter.

Værket kan købes i hotellets reception til 600 kr.

NYHEDSBREV

Få vores nyhedsbrev og bliv opdateret på arrangementer, historier og udstillinger.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Skriv dit søgeord og tryk enter for at søge