|
Citat fra Projektbeskrivelse: Forskningsprojektet er en tværfaglig, videnskabelig undersøgelse af herregården Nørre Vosborg og dens omgivelser fra vikingetiden til i dag. Målsætningen for projektet er at sætte herregården Nørre Vosborg ind i en lokal, en regional og en danmarkshistorisk sammenhæng for derved på én gang at opbygge den ramme, som er en forudsætning for at forstå herregårdens århundredlange historie. Og samtidig etablere det perspektiv, som gør det muligt at udpege, hvad der er særegent, og hvad der er mere generelt i Nørre Vosborgs historie. Projektet vil resultere i en ’vidensbank’ om Nørre Vosborg og tilknyttede forhold, som man både undervejs og senere kan trække på. Organisation Organisatorisk er projektet bygget op omkring Ringkøbing Museum, Aarhus Universitet, herunder især fagene Geologi, Historie og Middelalder-arkæologi, samt Holstebro Museum og Dansk Center for Herregårdsforskning. Hertil nogle forskere, der har deres daglige arbejdsplads på andre institutioner. Deltagere
Fra Ringkøbing Museum - museumsleder, cand. phil. Helle Henningsen - museumsinspektør, cand. mag. Palle Eriksen
Fra Holstebro Museum: - museumsinspektør, cand. mag. Esben Graugaard - museumsinspektør, cand. mag. Lis Helles Olesen - museumsinspektør., cand. mag. Ann Bodilsen.
Geologisk Institut, Aarhus Universitet - lektor, cand. scient. Kristian Dalsgaard - professor, dr. scient. Bent V. Odgaard - stud.scient. Grete Kristensen - stud.scient. Michael Hjort Andersen
Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet - lektor, dr.phil. Anders Bøgh - adjungeret professor, dr. phil. Birgit Løgstrup - lektor, dr.phil. Carsten Porskrog Rasmussen
Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi, Aarhus Universitet - lektor, cand. art. Jan Kock - lektor, cand. mag. Hans Krongaard Kristensen - stud.mag. Kirstine Haase
Dansk Center for Herregårdsforskning og Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet - postdoc-stipendiat, ph.d. Adam Schacke - ph.d.-stipendiat, cand.mag. (etnologi) Signe Boeskov
Dansk Center for Herregårdsforskning, Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum - museumsdirektør, cand. mag. Britta Andersen - professor Gert Bech-Nielsen (Arkitektskolen i Århus)
Odder Gymnasium - lektor, cand.mag. Jens William Jensen
Forskningscenter Foulum: - seniorforsker, ph.d. Mogens H. Greve
Moesgaard Museum - cand.mag. Dorthe Haahr Kristiansen
Syddansk Universitetsbibliotek - cand.mag. Mogens Kragsig Jensen
Afdeling for Navneforskning, Københavns Universitet - lektor, ph.d. Peder Gammeltoft
Roskilde Universitetscenter - middelalderarkæolog, ph.d. Jette Linaa Larsen
Det er desuden hensigten at knytte en række specialestuderende til projektet.
Baggrund De nu stående bygninger er resultatet af en udvikling, som har mindst 800 år på bagen. Det gælder bygningerne og deres forgængere i sig selv, men det gælder i endnu højere grad de økonomiske, sociale, politiske og kulturelle forhold, som var forudsætningerne for, at en stor og betydelig herregård kunne etableres og opretholdes gennem århundreder på dette sted. Der må givetvis også være både geografiske og geologiske forudsætninger for, at man i sin tid har valgt netop denne lokalitet som centrum for et af Vestjyllands vigtigste kraftcentre. Disse ting lader sig ikke klarlægge af én faggruppe alene. En udredning af de sidstnævnte forhold kræver naturvidenskabelig kompetence, ligesom en undersøgelse af det sted, hvor Nr. Vosborg tidligere var placeret, kræver arkæologisk kompetence. Historisk kompetence fordelt over forskellige historiske perioder er en selvfølgelig forudsætning, men også etnologisk og arkitekturhistorisk kompetence er nødvendig for at kunne tegne et så vidt muligt komplet billede.
I den store gruppe af forskere, som er samlet med henblik på dette projekt, er alle de nævnte kompetencer repræsenterede ved deciderede specialister indenfor hver deres områder. Det vil være nærliggende at udnytte denne unikke samling af kompetencer til at skabe, hvad man kunne kalde et modelprojekt. Forskningsprojektet ønsker at gøre Nørre Vosborg til Danmarks bedst udforskede herregård med henblik på, at projektet kan tjene som model for andre, der ønsker at udforske den betydelige kulturarv, der knytter sig til dette lands enestående bestand af herregårde. Det er ikke sikkert, at man en anden gang kan samle en så bred kreds af forskere, men modeller kan jo også bruges i mindre skala.
| |